Betjeningstastatur med briklæser er en meget nem betjeningsløsning til dit alarmsystem.
Den indbyggede briklæser og medfølgende brikker, gør betjeningstastaturet meget børnevenligt, da det ikke kræver, at man husker en pinkode. Brikken føres blot over tastaturet, hvorved alarmen til- eller frakobles. Briktastaturet har dog også et almindeligt tastatur, hvor man ved hjælp af sin pinkode kan til- og frakoble alarmen.
Sammenkodning
Brikkerne kodes sammen med briklæseren enkeltvis. Det betyder, at andre der har en brik, ikke vil kunne bruge deres brikker til dit alarmsystem. Mister du en brik, kan fabriksindstillingerne gendannes, og de resterende brikker kan kodes ind igen. Derved kan den forsvundne brik ikke længere bruges til at til- og frakoble alarmsystemet.
Der følger to brikker med til betjeningstastatur med briklæser, men der kan kodes op til 30 brikker sammen med læseren. Hver enkelt brik kan ligeledes kodes sammen med flere briktastaturer. Derved har man mulighed for at betjene flere briktastaturer i samme bygning med den samme brik.
Brikkerne kodes ind med pinkode, så man kan se hvem der til- eller frakobler alarmsystemet.
Sabotagesikring
Briktastaturet er sabotagesikret, hvilket betyder, at den indvendige sabotagefjeder vil blive aktiveret og alarmen gå i gang, hvis nogen forsøger at afmontere eller ødelægge briktastaturet. Sker dette, vil du straks få besked via TrueConnect appen.
Montering
Briktastaturet monteres indendørs og kommunikerer trådløst med alarmpanelet, så du ikke behøver at trækkes kabler.